Debian-Installer beta 3 udgivet
15. marts 2004
Holdet bag Debian-Installer er stolte over at kunne præsentere den tredje og sidste betaudgave af Debian-Installer til "sarge". Nye funktioner i denne udgave er blandt andre:
- Nyt letanvendeligt partitioneringsprogram som understøtter automatisk partitionering og LVM
- På i386 er grub standard-bootloader
- Understøttelse af trædløse netværk
- 2.4.25 kerne, med SATA-understøttelse og sikkerhedsrettelser
- Understøttelse af filsystemet XFS
- Understøttelse af arkitekturerne i386, ia64, sparc, m68k (mac), mips og alpha
- Fuldstændigt oversat til 25 sprog
- Et startlogo (ved Mark Riedesel)
- Et udkast til en installationshåndbog
I denne udgave er alle offentliggjorte fejl i beta 2 af Debian-Installer rettet, og desuden mange andre fejl. Vi forventer at de fleste brugere vil opleve en stor forbedring i forhold til tidligere betaudgaver. Send os rapporter over hvordan installeringen gik for dig, så vi kan forsøge at gøre programmet endnu bedre (skriv venligst på engelsk).
Sådan afprøver man betaudgaven:
- Hent et cd-aftryk eller et andet aftryk fra d-i's websted.
- Læs Installationsvejledningen og listen over fejl før du installerer.
- Indsend en installeringsrapport som en fejl med pseudopakken 'installation-reports' i Debians fejlsporingssystem. Hvis installeringen gik godt, er der en skabelon til installeringsrapporter i /root/install-report.template. Denne skabelon er også tilgængelig available på nettet. Brug venligst denne skabelon når du indsender installeringsrapport, og udfyld dem på engelsk.
Vi er taknemmelige for al den test og de mange tilbagemeldinger vi har modtaget i forbindelse med tidligere udgaver af installeringsprogrammet og håber at denne udgave er den hidtil bedste!