Debian GNU/Linux 4.0 opdateret
10. februar 2009
Debian-projektet er stolt over at kunne annoncere den syvende opdatering af dets stabile distribution, Debian GNU/Linux 4.0 (kodenavn etch). Denne opdatering indeholder primært rettelser af sikkerhedsproblemer i den stabile udgave, sammen med nogle få rettelser af alvorlige problemer.
Bemærk at denne opdatering ikke er en ny udgave af Debian GNU/Linux 4.0, den indeholder blot opdateringer af nogle af de medfølgende pakker. Der er ingen grund til at smide 4.0-cd'er eller -dvd'er væk, opdatér i stedet mod et ajourført Debian-filspejl efter en nyinstallering, for at få de seneste ændringer med.
Dem der hyppigt opdaterer fra security.debian.org, behøver ikke at opdatere ret mange pakker, og de fleste opdateringer fra security.debian.org er indeholdt i denne opdatering.
Nye cd- og dvd-aftryk indeholdende opdaterede pakker henholdsvis de sædvanlige installeringsmedier til brug samme med pakkearkivet, vil snart være tilgængelige fra de sædvanlige steder.
Online-opdatering til denne revision gøres normalt ved at lade
pakkehåndteringsværktøjet aptitude
(eller apt
, se
manualsiden sources.list(5) ) pege på et af Debians mange ftp- eller
http-filspejle. En omfattende liste over filspejle er tilgængelig på:
Forskellige fejlrettelser
Denne stabile opdatering indeholder flere binære opdateringer til forskellige arkitekturer, til pakker hvis version ikke var synkroniseret på tværs af alle arkitekturer. Der er også nogle få vigtige rettelser til følgende pakker:
Pakke | Årsag |
---|---|
crip | Retter potentiel symlink-sårbarhed (CVE-2008-5376) |
devscripts | Retter usikker oprettelse af midlertidige mapper |
fai-kernels | Genopbygget mod linux-2.6-opdatering |
glibc | Slovakiets og Sloveniens valutaer ændret til euro |
glpi | Erstatter domxml-php5-php5.php med en LGPL-version |
gnumeric | Retter sårbarhed i forbindelse med søgesti, der ikke stoles på (CVE-2009-0318) |
linux-2.6.24 | Retter flere problemer |
linux-ftpd-ssl | Retter forespørgselsforfalskning på tværs af ftp-steder (CVE-2008-4247) |
muttprint | Retter mulig symlink-sårbarhed (CVE-2008-5368) |
tagcoll | Retter pakningsfejl |
tkman | Retter midlertidig fil-race (CVE-2008-5137) |
Sikkerhedsopdateringer
Denne revision tilføjer følgende sikkerhedsopdateringer til den stabile udgave. Sikkerhedsteamet har allerede udgivet bulletiner for hver af de nævnte opdateringer:
Bulletin-id | Pakke(r) | Rettelse(r) |
---|---|---|
DSA-1678 | perl | Rettighedsforøgelse |
DSA-1685 | uw-imap | Flere sårbarheder |
DSA-1686 | no-ip | Vilkårlig udførelse af kode |
DSA-1688 | courier-authlib | SQL-indspøjtning |
DSA-1689 | proftpd-dfsg | Forespørgselsforfalskning på tværs af ftp-steder |
DSA-1690 | avahi | Lammelsesangreb |
DSA-1691 | moodle | Flere sårbarheder |
DSA-1692 | php-xajax | Udførelse af skripter på tværs af websteder |
DSA-1693 | phppgadmin | Flere sårbarheder |
DSA-1694 | xterm | Fjernudførelse af kode |
DSA-1695 | ruby1.8, ruby1.9 | Lammelsesangreb |
DSA-1696 | icedove | Flere sårbarheder |
DSA-1697 | iceape | Flere sårbarheder |
DSA-1698 | gforge | SQL-indspøjtning |
DSA-1699 | zaptel | Rettighedsforøgelse |
DSA-1700 | lasso | Valideringsomgåelse |
DSA-1701 | openssl, openssl097 | Kryptografisk svaghed |
DSA-1702 | ntp | Kryptografisk svaghed |
DSA-1703 | bind9 | Kryptografisk svaghed |
DSA-1704 | xulrunner | Flere sårbarheder |
DSA-1705 | netatalk | Vilkårlig udførelse af kode |
DSA-1706 | amarok | Vilkårlig udførelse af kode |
DSA-1707 | iceweasel | Flere sårbarheder |
DSA-1708 | git-core | Fjernudførelse af kode |
DSA-1709 | shadow | Mulig rettighedsforøgelse |
DSA-1710 | ganglia-monitor-core | Fjernudførelse af kode |
DSA-1715 | moin | Utilstrækkelig fornuftighedskontrol af inddata |
En komplet liste over alle accepterede og afviste pakker, sammen med begrundelser derfor, er på forberedelsessiden til denne revision:
Fjernede pakker
Følgende pakker er fjernet på grund af omstændigheder uden for vores kontrol:
Pakke | Årsag |
---|---|
tmsnc | Sikkerhedsproblemer, forældet protokol |
URL'er
Den komplette liste over pakker der er ændret i forbindelse med denne udgivelse:
Den aktuelle stabile distribution:
Foreslåede opdateringer til den stabile distribution:
Oplysninger om den stabile distribution (udgivelsesbemærkninger, fejl, osv.):
Sikkerhedsannonceringer og -oplysninger:
Om Debian
Debian-projektet er en organisation af fri software-udviklere som frivilligt bidrager med tid og kræfter, der samarbejder via internettet. Deres opgaver består blandt andre i at vedligeholde og opdatere Debian GNU/Linux, der er en fri distribution af styresystemet GNU/Linux. Debians dedikation til fri software, dets non-profit-natur og dets åbne udviklingsmodel, gør det unikt blandt GNU/Linux-distributioner.
Kontaktoplysninger
For flere oplysninger, besøg Debians websider på https://www.debian.org/ eller send e-mail på engelsk til <press@debian.org> eller kontakt holdet bag den stabile udgave på <debian-release@debian.org>.